Menu Luk

14. januar – Reparation Assens Fjernvarme

indlæg 10/1- 2025

Assens fjernvarme har fundet lækager enkelte steder i byen, som skal udbedres hurtigst muligt.

Der er én meget graverende skade på ledningsnettet i Skolegade ud for Pilevej, som kræver akut reparation. I den forbindelse vil der blive udført gravearbejde tirsdag den 14. januar og skaden på rørledningen udbedres onsdag den 15. januar.

I forbindelse med reparationen vil der være forstyrrelser på fjernvarmeforsyningen.

I tidsrummet onsdag 15/1 fra kl. 7 til 15 vil varmeforsyningen til Assens By være helt eller delvist afbrudt i op til fem timer.

Boeck-Hansens vej og Dania vi ikke blive berørt af afbrydelsen.

Vi beklager de gener dette må medføre.

Med venlig hilsen Assens Fjernvarme.

Med venlig hilsen

Kenneth B. Nielsen
Driftsleder

______________________________________________________________________________________________________

indlæg 17/12-2024

Der tabes i øjeblikket rigtigt meget vand i fjernvarmenettet og vi beder derfor alle forbrugere henvende sig til Assens Fjernvarme, hvis man har uregelmæssigheder, unormal støj i fjernvarmeinstallationen eller har anden mistanke om en utæthed. Det er f.eks. vigtigt at reagere, hvis der er gulve uden gulvvarme der pludselig er blevet varme, eller gulve med gulvvarme der er ekstremt varme og ikke kan skrues ned. Hvis man har en krybekælder, så er det er også en god idé at kigge derned, da det jo ikke er et sted man kommer så tit.

Vi har selv meget fokus på hovedledninger og stikledninger, men her må I også gerne henvende jer, hvis I observerer et fortov, en plet i haven eller på vejen, der er væsentlig varmere end den burde være. Der er flere steder at rørerene ligger lidt højt og de steder, der er vi klar over årsagen til at sneen smelter lidt hurtigt. Men hellere en henvendelse for meget end en for lidt.

Alle fjernvarmemålere sidder på returløbet. Så via fjernvarmemåleren, kan vi kun se hvor stor en vandmængde der kommer retur fra den enkelte bolig, men vi kan desværre ikke se hvor stor en vandmængde der kommer ind på fremløbet. Så hvis der er nogen der har mod på det og kan undvære varme i en times tid, så må i meget gerne prøve at lukke hovedventilen på returløbet og se om fremløbsrøret bliver kold over tid, eller i det mindste noget koldere end ved normal drift. Hvis det er tilfældet, så er der umiddelbart ingen lækage i boligen. Men hvis fremløbsrøret forbliver varmt, så løber vandet ud et sted i boligens installation i stedet for at løbe retur til fjernvarmenettet og så er det vigtigt af få lokaliseret lækagen hurtigst muligt. Da vi lige p.t taber omkring 15 M³ vand i døgnet, så er det enten én rigtig stor lækage eller temmelig mange små lækager vi leder efter. Så på varmeværket, vil vi være meget taknemlige for informationer der kan lokalisere lækagen/lækagerne.

Vagthavende kan træffes på tlf. nr. 40 45 38 66.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *