Menu Luk

Vandreruter i Assens

En gruppe ildsjæle fra Assens har siden efteråret 2022 arbejdet med et nyt projekt i og omkring Assens, – nemlig etablering af afmærkede vandreruter, hvor flere af dem allerede nu har fået tilført de rutepæle. Flere er under udarbejdelse.

PR – maj 2023

Med 477.950 kroner i støtte fra Nordea-fondens ”Her gror vi-pulje” kan Assens BeLøbet nu igangsætte projektet med markerede vandreruter omkring Assens, der har været i støbeskeen siden efteråret 2022. Derudover har ELRO fonden støttet projektet med 200.000 kr.

De frivillige kræfter, der arbejder med projektet, er meget begejstret over støtten fra både ELRO-fonden og Nordea-fonden. Det betyder rigtig meget for os at få så stor støtte og opbakning til projektet.

Vi er privilegeret at bo i et helt unikt, historisk og naturskønt område med både fjord og skov, der omkranser vores skønne by og samfund. Projektet skal sikre adgang til naturen med markerede vandreruter med lokalhistorie og naturinformation.

Vi er glade for at kunne virkeliggøre vores ide til glæde for alle kommende brugere af de markerede vandreruter omkring Assens, som guider folk rundt i området på sikker vis. Målsætningen er, at fremme bevægelse, sundhed og fællesskab for alle målgrupper, byens borgere og lokale foreninger.

Støtte midlerne skal anvendes til pæle, piktogrammer, stibroer, låger og bænke. Desuden skal der søges LER oplysninger, fremstilles informationsskilte og foldere.

Assens BeLøbets projekt er et af 45 projekter, der samlet modtager 29,1 mio. kr. fra Nordea-fondens “Her gror vi-pulje”, der uddeles til projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskabet til at vokse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *