Menu Luk

UPDATE > der tabes vand på fjernvarmenettet

UPDATE 18/2-2026

Assens fjernvarme taber nu ca. 5 m³ vand i døgnet.

Vagthavende kan træffes på tlf. nr. 40 45 38 66.

________________________________________________

UPDATE 5/2-2026

Assens fjernvarme taber nu under 10 m³ vand i døgnet, da der er blevet fundet endnu en, og meget graverende lækage i et hus i går. Assens fjernvarme sætter stor pris på det engagement borgerne har udvist i forhold til at få deres anlæg kontrolleret og de meldinger der er kommet ind om mistænkelige tørre pletter på fortove og vejbaner.

Det lykkedes ikke at få dronen med termografikameraet ud at flyve, da den kraftige blæst gjorde at det ikke var muligt, så den operating er sat på hold. Målet er ikke helt nået endnu, men det er tæt på, så ring endelig hvis i finder noget.

Vagthavende kan træffes på tlf. nr. 40 45 38 66.

________________________________________________

UPDATE 30/1-2026

Assens fjernvarme taber nu ca. 25 m³ vand i døgnet, efter der er fundet lækager i to badeværelsesgulve. Lækagen på Spurvevej der er spottet af flere forbrugere, vedrører desværre ikke Assens Fjernvarme, men Assens Vandværk. Assens fjernvarme får en drone med termografikamera ud at flyve i denne weekend og håber dermed at der er noget der lyser op. Hvis der er borgere der bliver bekymrede over drone aktivitet over Assens by i weekenden, så er det lækagesøgning der foregår.

Men lækagen findes sandsynligvis i gulve med nedstøbte rør, udhuse med nedstøbte rør eller i rørforbindelser imellem udhuse med fjernvarmeindføring og rørføring til beboelsen.

Alle forbrugere opfordres derfor stadigvæk på det kraftigste til at tæthedskontrollere deres varmeinstallation, ved at lukke hovedventilen på returløbet i en times tid og se om fremløbsrøret bliver kold over tid, eller i det mindste noget koldere end ved normal drift. Hvis det er tilfældet, så er der umiddelbart ingen lækage i boligen, men forbliver fremløbsrøreret varmt, så skal Assens fjernvarme straks kontaktes. Returløbet er det rør som varmemåleren sidder på. Fremløbstemperaturen kan aflæses på varmemåleren ved at trykke tre gange på den grønne piletast. Efter kort tid går måler automatisk tilbage igen og viser MWh. 

Hvis man ikke selv har mod på at tæthedskontrollere installationen eller kender en der kan hjælpe, så kommer vi gerne forbi og kigger på det. Men da vi har 715 forbrugere, så håber vi at der er rigtig mange der selv har mulighed for at tæthedskontrollere deres varmeinstallationer.  

Vagthavende kan træffes på tlf. nr. 40 45 38 66.

Med venlig hilsen

Kenneth B. Nielsen 
Driftsleder

Assens Fjernvarme A.m.b.a I Fabriksvej 5 I DK-9550 Mariager

_________________________________________________

UPDATE 22/1-2026

Assens fjernvarme taber nu 30 m³ vand i døgnet og alle forbrugere opfordres derfor på det kraftigste til at tæthedskontrollere deres varmeinstallation, ved at lukke hovedventilen på returløbet i en times tid og se om fremløbsrøret bliver kold over tid, eller i det mindste noget koldere end ved normal drift. Hvis det er tilfældet, så er der umiddelbart ingen lækage i boligen, men forbliver fremløbsrøreret varmt, så skal Assens Fjernvarme kontaktes.

Returløbet er det rør som varmemåleren sidder på. Fremløbstemperaturen kan aflæses på varmemåleren ved at trykke tre gange på den grønne piletast. Efter kort tid går måler automatisk tilbage igen og viser MWh. 

Hvis man ikke selv har mod på at tæthedskontrollere installationen eller kender en der kan hjælpe, så kommer vi gerne forbi og kigger på det. Men da vi har 715 forbrugere, så håber vi at der er rigtig mange der selv har mulighed for at tæthedskontrollere deres varmeinstallationer.  

Vagthavende kan træffes på tlf. nr. 40 45 38 66.

_______________________________________________________________________

12/1-2026

Der tabes i øjeblikket rigtigt meget vand i fjernvarmenettet og vi beder derfor alle forbrugere henvende sig til Assens Fjernvarme, hvis man har uregelmæssigheder, unormal støj i fjernvarmeinstallationen eller har anden mistanke om en utæthed. Det er f.eks. vigtigt at reagere, hvis der er gulve uden gulvvarme der pludselig er blevet varme, eller gulve med gulvvarme der er ekstremt varme og ikke kan skrues ned. Hvis man har en krybekælder, så er det er også en god idé at kigge derned, da det jo ikke er et sted man kommer så tit.

Vi har selv meget fokus på hovedledninger og stikledninger, men her må I også gerne henvende jer, hvis I observerer et fortov, en plet i haven eller på vejen, der er væsentlig varmere end den burde være. Der er flere steder at rørerene ligger lidt højt og de steder, der er vi klar over årsagen til at sneen smelter lidt hurtigt. Men hellere en henvendelse for meget end en for lidt.

Alle fjernvarmemålere sidder på returløbet. Så via fjernvarmemåleren, kan vi kun se hvor stor en vandmængde der kommer retur fra den enkelte bolig, men vi kan desværre ikke se hvor stor en vandmængde der kommer ind på fremløbet. Så hvis der er nogen der har mod på det og kan undvære varme i en times tid, så må i meget gerne prøve at lukke hovedventilen på returløbet og se om fremløbsrøret bliver kold over tid, eller i det mindste noget koldere end ved normal drift. Hvis det er tilfældet, så er der umiddelbart ingen lækage i boligen. Men hvis fremløbsrøret forbliver varmt, så løber vandet ud et sted i boligens installation i stedet for at løbe retur til fjernvarmenettet og så er det vigtigt af få lokaliseret lækagen hurtigst muligt. Da vi lige p.t taber omkring 15 M³ vand i døgnet, så er det enten én rigtig stor lækage eller temmelig mange små lækager vi leder efter. Så på varmeværket, vil vi være meget taknemlige for informationer der kan lokalisere lækagen/lækagerne.

Vagthavende kan træffes på tlf. nr. 40 45 38 66.

Med venlig hilsen

Kenneth B. Nielsen
DriftslederAssens Fjernvarme A.m.b.a I Fabriksvej 5 I DK-9550 Mariager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *